Fire rocker- eller bandemedlemmer har de senere år fået sløjfet deres gæld til det offentlige, mens de var en del af det officielle exitprogram, der skal få dem ud af bandemiljøet. 

Hvis nogen af disse fire personer skulle få lyst til at vende tilbage til det kriminelle bandemiljø, får det imidlertid ikke konsekvenser for gældseftergivelsen. 

Gældsinddrivelsesloven værner dem mod at få gælden på halsen igen – og selv hvis loven gjorde det muligt at lade gælden genopstå, ville det »systemteknisk« slet ikke kunne lade sig gøre.

Det fremgår af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

Her forklarer ministeren, at loven ikke giver mulighed for at tilbagekalde en eftergivelse, hvis borgeren »genoptager kriminelle aktiviteter«, fordi »resocialiseringen mislykkes«, eller fordi borgeren ikke opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og så tilføjer Jeppe Bruus:

»Det bemærkes hertil, at gæld, der er eftergivet og afskrevet, systemteknisk ikke kan reetableres«. 

Tilføjelsen får flere folketingspolitikere, herunder retsordførere fra de to andre regeringspartier, til at tage sig til hovedet og udtrykke betydelig skepsis.

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder Jeppe Bruus’ svar for »et embedsmandssvar«.

»Det tror jeg simpelthen ikke kan passe. Selvfølgelig kan man da finde en systemteknisk måde at reetablere gælden på, og ellers må man gøre det manuelt. Så mange drejer det sig jo heller ikke om,« siger hun.

Slettet gæld for flere hundrede tusinde kroner

Skatteminister Jeppe Bruus har i et folketingssvar oplyst, at tre rocker- eller bandemedlemmerne har fået eftergivet hele deres gæld til det offentlige. Om det er tilfældet også for det fjerde bandemedlem i statistikken, er uvist. 

Det er ligeledes uvist, hvor store gældsposter, der er eftergivet. 

Berlingske har set en afgørelse fra Gældsstyrelsen, hvor et medlem af en kriminel gruppering efter en længere fængselsdom – og under et exitforløb – fik eftergivet gæld for flere hundrede tusinde kroner. 

De officielle retningslinjer for exit rummer ganske vist ikke mulighed for at få eftergivet gæld til det offentlige, men som afdækket af Berlingske sker det altså alligevel – i regi af Gældsstyrelsen og efter indstilling fra ansatte i de lokale politikredse og i kommunerne.

Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, »køber ikke« ministerens forklaring om systemtekniske begrænsninger.

»At det bare er sådan … Den køber jeg ikke helt. Så må man arbejde på at udvikle eller opdatere systemerne,« siger han.

Tobias Grotkjær Elmstrøm er blandt de retsordførere, som sammen med flere eksperter i forvaltningsret har opfordret ministeren til at ændre loven, sådan at eftergivet gæld kan genopstå, hvis rocker- eller bandemedlemmer vender tilbage til den kriminelle underverden.

»Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« sagde Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Retsordfører beder om forklaring

Skatteministeren afviste imidlertid fredag, at der er behov for at ændre reglerne.

»Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges. Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lød det fra Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, vil bede skatteminister Jeppe Bruus præcisere, hvad der er årsagen til, at det systemteknisk »ikke kan lade sig gøre« at lade sløjfet gæld genopstå.

»Hvis det er udtryk for, at it-programmerne ikke kan klare det, må man rette i dem. Alternativt må man gøre det manuelt«.

»Jeg synes, at det er meget uheldigt, hvis man efterlades med et indtryk af, at bandemedlemmer kan være bedre stillede end andre i forbindelse med gældseftergivelse,« siger Preben Bang Henriksen.

Et nåleøje at få eftergivet gæld

At få eftergivet gæld sin gæld til det offentlige er umådelig svært.

I 2021 fik 89 procent af ansøgerne nej til at få eftergivet gæld. 

De, som fik ja i 2021, tæller 200 skyldnere, som enten fik eftergivet hele deres gæld eller en del af den, fremgår det af en politisk aftale.

I årene 2021, 2022 og 2023 har knap 650 skyldnere fået eftergivet gæld, viser et nyligt folketingssvar fra skatteministeren.

Blandt disse er 46 borgere, som i 2022 og 2023 fik eftergivet deres gæld til Rigspolitiet i form af sagsomkostninger. 

Disse 46 borgere har i gennemsnit fået eftergivet gæld for 358.000 kroner, fremgår det af et folketingssvar.

Flere end én million danskere har gæld til det offentlige, og flere skyldnere er siden efteråret 2023 – via træk i lønnen – blevet tvunget til at afdrage mere på deres gæld, fordi et næsten enigt folketing har skruet op for satserne for lønindeholdelse.

Det ligner totalt kaos i Danmarks største private mediehus, som de seneste uger har trukket masser af overskrifter.

Mandag gik Erhvervsstyrelsen nemlig ind i sagen om store millionaflønninger til de magtfulde mediebosser bag JP/Politikens Hus.

Kort efter meddelte fonden, at bestyrelsesformand Lars Munchs opsigtsvækkende årlige honorar på 2,5 millioner kroner blot var et midlertidigt beløb, som det aldrig var meningen skulle være så højt.

Og i sidste uge måtte Jørgen Ejbøl, formanden for Jyllands-Postens Fond – den ene af de to ejerfonde – betale et engangsbeløb på 2,1 millioner kroner tilbage, fordi det pludselig stod klart, at bonussen kunne være imod fondslovgivningen.

Nu ryster striber af eksperter på hovedet over hele forløbet. Særligt det specielle beløb til Jørgen Ejbøl virker besynderligt, siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet.

»Det er uhørt. Det har jeg simpelthen ikke hørt om tidligere. Så der er ingen tvivl om, at det er en usædvanlig aflønning,« fortæller han.

Caspar Rose, ekspert i fondsledelse og lektor ved CBS, har svært ved at forstå, hvorfor Lars Munch, den anden magtfulde mand bag JP/Politiken skulle have 2,5 millioner kroner i årligt honorar, når hans forgænger Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, blot modtog 950.000 kroner.

»Det er svært for mig at se, at man kan retfærdiggøre den her lønstigning. Jeg synes, at den virker ekstraordinær. Det hænger ikke sammen,« siger Casper Rose.

Stadig mere mystisk

Også fondens tidligere næstformand Michael Holm er dybt forundret over Jørgen Ejbøls bonus, der falder efter en svær økonomisk periode for koncernen, hvor Jyllands-Posten har været gennem to store fyringsrunder.

»Jeg synes, at det blev stadig mere mystisk, da vi hørte om den her bonus, som vi fik at vide var en gammel aftale. Han sagde, at der var lavet kontrakter om det, men vi kunne ikke få at vide, hvem den var indgået med,« fortæller Holm, der blev fyret fra fondens bestyrelse tidligere på foråret.

Holms egen vurdering er, at han blev afskediget, fordi han udtrykte stærk utilfredshed med forløbet, der endte med, at Peter Bartram pludselig måtte stoppe.

Flere kilder har tidligere sagt, at Lars Munch og Jørgen Ejbøl i det seneste halve år har sat sig tungere på magten i koncernen og gjort op med dem, som ikke stod bag dem.

De to har ikke altid været enige, men er i de senere år fundet tættere sammen, lyder det. Blandt andet har de stor fælles forståelse om at beholde de tre hovedbrands, Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, så selvstændige som muligt.

Derfor var de knap så begejstrede for den nye strategi, som JP/Politikens Hus præsenterede i begyndelsen af året. Den gik ud på, at Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet fremover skal samarbejde mere om blandt andet annoncer samt kommercielle og digitale løsninger i huset.

Den plan blev set som et opgør med den måde, som koncernen er blevet drevet på, siden JP/Politikens Hus blev skabt i 2003 gennem fusionen mellem Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Det har siden dengang været centralt, at de tre medier fastholdt deres selvstændighed.

Satte sig på magten

Men ifølge nogle kilder har det også givet de to en stadig større indflydelse på de to herreløse ejerfonde, som det i sidste ende kun er Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med.

Måske blev magten svær at håndtere, eller måske er tiden bare løbet fra den praksis, som fonden hidtil har benyttet sig af.

Det sidste hælder Jørgen Ejbøl sandsynligvis til. For selvom han har valgt at betale sin bonus tilbage, undrer han sig stadig over hele forløbet, hvor han blot mener, at han har gjort som tidligere fondsformænd.

Formændene for Jyllands-Postens Fond har typisk fået et beløb, når de gik på pension.

Det skulle Jørgen Ejbøl også have, da han fyldte 75 år, fordi han dermed krydsede aldersgrænsen. Men den grænse blev sløjfet i februar, så han kunne fortsætte. Alligevel ville han få millionbonussen.

»Vederlaget var en tradition, som startede under Laust Jensen og derefter Asger Nørgaard Larsen og så Sven Bedsted (tidligere formænd for Jyllands-Posten, red.) De fik to millioner, når de gik af. Det har myndighederne og revisionen aldrig gjort indsigelser mod,« siger Jørgen Ejbøl.

Men du gik jo ikke af?

»Jo jo, men lad os nu holde os til det vigtige. Jeg bliver forlænget og siger, at vi bare afregner nu. Det er så det, som sker. Jeg har aldrig i mit liv været mistænkeliggjort på den her måde, og det her er mildest talt på kanten,« siger Ejbøl.

Kan du få pengene senere, når du reelt går af?

»Jeg har nu sagt, at jeg tilbagebetaler pengene, og dermed er ordningen væk. Jeg gider ikke høre mere på det her sludder«.

Hvad skal der ske med pengene?

»Det er klart, at der er en hensættelse, hvor vi har sparet op. Den bliver nu tilbageført. Det siger sig selv. Så er der ikke mere i den sag«.

Så det er ikke sådan, at de bliver sat til side til senere?

»Nej, nej, nej! De er helt væk,« siger Jørgen Ejbøl.

170.000 kroner til ny hjemmeside

Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at Jørgen Ejbøl ikke valgte at betale vederlaget tilbage, da han i første omgang mødte hård kritik fra en række eksperter i Politiken, men først da han fik at vide, at det direkte var ulovligt.

»Han betaler ikke tilbage, fordi han mener, at han ikke har ret til det eller har fortrudt det, men fordi der kommer en advokat og siger, at det simpelthen er ulovligt,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Fonden modtog i 2023 et udbytte fra JP/Politikens Hus på syv millioner kroner, men hele fire millioner kroner forsvinder i omkostninger på forskellige måder.

Omkring tre millioner kroner er gået til at betale bestyrelserne i fonden og til det holdingselskab, som er mellem driftsbestyrelsen og fonden.

Andre udgifter tæller blandt andet et beløb på 773.000 kroner, som er gået til det, som i regnskabet bliver betegnet som »øvrige omkostninger«.

Selv for den tidligere næstformand Michael Holm er posten uforklarlig, og han siger, at han »slet ikke kan forstå beløbet«.

»De fleste møder har været holdt i Aarhus. Jeg har aldrig bedt om rejsepenge, selvom der dog kan være nogen, som har haft udgifter til hoteller for enkelte overnatninger. Men de her tal hænger slet ikke sammen,« siger Holm.

Jyllands-Postens Fond har hidtil ikke forklaret, hvad posten »øvrige omkostninger« er gået til.

Men Jørgen Ejbøl fortæller nu, at der er tale om en stribe udgifter, som er nødvendige for at kunne drive en fond. Blandt andet er der brugt 170.000 kroner på en ny hjemmeside – penge, der er bogført delvist i 2022 – og i 2023-regnskabet.

Derudover har de syv bestyrelsesmedlemmer forskellige medieabonnementer, som hvert år løber op i mere end 100.000 kroner. Der er også blevet brugt penge på at rejse og på at afholde den årlige generalforsamling. Hvad det har kostet, ønsker han ikke at oplyse.

Samtidig har fonden en deltidsansat medarbejder, ligesom der er afholdt omkostninger til en bil, som Jørgen Ejbøl har fået betalt af udbyttet. Hvor meget de poster løber op i, har det ikke været muligt at få oplyst.

Mere åbenhed

Casper Rose understreger, at det ikke er et krav at gå helt i detaljer om, hvad en fond bruger penge på. Men han mener, at Jyllands-Postens Fond gør sig sårbar over for kritik ved ikke tydeligere at lægge frem, hvad der bliver brugt penge på.

»Set i lyset af hvor meget blæst der har været om fonden, forventer jeg fremadrettet, at man er mere transparent og fortæller om, hvad beløbet dækker over. Men det er også en afvejning, for man skal heller ikke ned i kroner og øre,« siger Caspar Rose.

I den anden del af ejerkonstruktionen over JP/Politikens Hus findes Politiken Fonden, der sammen med Jyllands-Postens Fond kontrollerer mediehuset. Her blev 79-årige Finn Junge Jensen udnævnt til formand som afløser for Lars Munch, da han blev gjort til formand for driftsbestyrelsen nedenunder.

Det skete for godt to uger siden. Her kom det frem, at Lars Munchs årlige honorar ville blive 2,5 millioner kroner mod de 950.000 kroner, som hans forgænger, Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, fik.

Men i en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at både Jørgen Ejbøls bonus og Lars Munchs honorar i øjeblikket bliver undersøgt af myndighederne.

Bare midlertidigt

Honoraret har dog aldrig skulle forstås som et fast honorar, lød det pludselig senere mandag fra Politiken Fondens nyudnævnte formand, Finn Junge Jensen. Han lod forstå, at der var tale om en midlertidig betaling, som snart ville blive afløst af et honorar på niveau med det, som Peter Bartram tidligere fik.

»I bagklogskabens lys skulle vi måske have præciseret, at det var et midlertidigt honorar, som vi var nødt til at betale i en periode,« sagde Finn Junge Jensen til Berlingske.

Han forklarede, at Lars Munch havde fået den ekstraordinære høje betaling, som kun overgås af fire formænd i C25-indekset, fordi JP/Politikens Hus stod i en svær økonomisk situation. Munch, der allerede tidligere har været formand og før det administrerende direktør i virksomheden, blev set som en central person til at få vendt udviklingen, hed det fra Junge.

Lars Munch selv ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en sms, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse,« hedder det fra Lars Munch.

Erhvervsstyrelsen undersøger nu fondene, og det er uklart, hvornår styrelsen kommer frem til en afgørelse. Styrelsen kan ifølge loven om erhvervsdrivende fonde i helt særlige tilfælde afsætte et bestyrelsesmedlem, og de kan tvinge en fond til at nedsætte for høje vederlag.

Heidi Rubæk er direktør for rekrutteringsvirksomheden ManpowerGroup med 15 kvinder og 17 mænd ansat under sig.

Gennem årene er hun blevet en erfaren leder, også når det gælder håndtering af medarbejdere på barsel, hvilket hun altid har gjort sig umage for at ordne på en god måde.

Derfor kommer det også bag på hende, når hun alligevel oplever at stå med medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel og ikke har det godt. 

Som leder lægger Heidi Rubæk stor vægt på at håndtere hele processen på basis af fakta. 

Det handler grundlæggende om, at det for hende er det stærkeste redskab til at skabe et sprog for de udfordringer og nye tiltag, man som virksomhed står over for.

Det gør sig både gældende inden for emner som bæredygtighed, inklusion, diversitet og barselshåndtering, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor blev ManpowerGroup partner i Tænketanken EQUALIS, der arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet i 2024.

Senest har Tænketanken EQUALIS udgivet rapporten »Den gode tilbagevenden fra barsel«, som Berlingske bragte en række artikler om i sidste uge.

Rapporten har undersøgt små og mellemstore virksomheder for at komme til bunds i, hvordan virksomheder og barslende i fællesskab kan skabe gode rammer både før, under og efter barselsforløb. Formålet har været at få afdækket og sikret, hvad der i sidste ende kan være med til at øge den barslendes trivsel, tilknytning og fortsatte karriereudvikling. 

Et »wakeupcall«

I forbindelse med barsel skeler ManpowerGroup ikke til, om den ansatte er en mand eller kvinde.

Det essentielle er, at man som leder er tydelig omkring, hvad der sker, mens den ansatte er væk, og hvad der sker, når vedkommende kommer tilbage, fortæller Heidi Rubæk. 

Derfor har det også været en brat opvågning for hende, når hun har oplevet, at hendes ansatte ikke har det godt, når de kommer tilbage fra barsel. 

Det, til trods for at en medarbejder flere gange kan have tilkendegivet under barselsorloven, at denne glædede sig til at komme tilbage, ligesom der var lagt en fast plan og opsat nogle forventninger til vedkommende. 

For som udgangspunkt er der faktisk ikke de store forventninger og krav i den første tid efter barselsorlov. 

Planen er, at medarbejderen skal komme ind og drikke en kop varm kaffe i ro og mag og få god tid til at læse op på alt det, som er sket på arbejdspladsen under barslen. 

»Det er et wakeupcall at opleve, at selvom vi har forberedt os så grundigt undervejs, så kan man stadig tale forbi hinanden,« fortæller Heidi Rubæk. 

Heidi Rubæk nævner, at hun faktisk har prøvet at have en tilbagevendt medarbejder, hvor hun inden for den første måned fornemmede, at medarbejderen ikke havde det godt. 

»Når man får sit første eller andet barn, så ser vi, at det rammer den enkelte familie lidt forskelligt. Så vi forsøger altid at undersøge, om den plan, vi har lagt fra start, fortsat holder. Vi tager ikke noget for givet,« fortæller Heidi Rubæk.

Derfor havde hun gjort sig umage.

»Jeg gør det klart for den barslende, at vi ikke forventer andet, end at der skal være tid til at komme tilbage og nyde en god kop kaffe. Det har man ikke altid mulighed for med en nyfødt derhjemme. Den første opgave vil typisk være at læse op på de forskellige notater fra møder, som den tilbagevendte medarbejder ikke har kunnet deltage i,« fortæller direktøren og uddyber:

»Selvom jeg er meget tydelig omkring, at der ingen forventninger er, så oplever jeg stadig, at en tilbagevendt medarbejder kan føle, at denne ikke gør det »godt nok«, og føler, at der kan være en forventning til, at denne burde »skabe mere værdi«.« 

Sådanne oplevelser og samtaler har sat sig i Heidi Rubæk, selvom hun altid er opmærksom på, at der konstant vil være nye ting at lære som leder. 

Fra de konkrete oplevelser tager hun med sig, at der må og skal være plads til på en arbejdsplads, at en medarbejder – uanset hvad – ikke altid selv føler sig som succesfuld. 

»Som leder skal man turde anerkende, at der skal være plads til følelsen af ikke at være en succes. For det betyder ikke altid, at den ansatte ikke er det. Vedkommende er det måske bare på en anden måde efter en barsel i en periode,« fortæller hun.

Som leder handler det om at være autentisk 

For Heidi Rubæk har oplevelsen endnu en gang bekræftet det, hun allerede vidste. 

Autenticitet er et nøgleredskab. 

»Det er enormt vigtigt, at jeg selv er autentisk i dialogen med mine ansatte. De skal ikke være ét sekund i tvivl om, at det, jeg siger, er helt ærligt og oprigtigt,« fortæller hun og uddyber: 

»Det er så vigtigt, at man som leder tør gå ind i den samtale. For den der ærlige måde at opbygge tillid til en medarbejder på må man aldrig tage for givet, også selvom det er svært. Jeg er stadig ikke verdensmester, men jeg bliver bedre for hver gang, jeg tør.« 

For selvom Heidi Rubæk ved, at autenticitet og den ærlige samtale er et af de vigtigste elementer, er det også en af de ting, der er kommet mest bag på hende som leder. 

»Det allersværeste som leder er, at man skal flyve så højt. Det, jeg mener med det, er, at man samtidig skal være helt tæt på sine ansatte – der, hvor ånden i virksomheden i virkeligheden er. Det er svært, når man er et sted, hvor alle holder så meget af hinanden,« fortæller hun. 

Tag ikke noget for givet 

I forbindelse med sine barslende ansatte gør Heidi Rubæk en række faste ting. 

Blandt andet sørger hun for, at hun fra start har aftalt, hvor meget og hvor ofte der skal være kontakt under barslen. Det er helt individuelt, om man har brug for meget, lidt eller slet ingen kontakt, fortæller hun, og at det er »helt okay«. 

»Når den lille ny er mellem tre og seks måneder, inviterer vi oftest den barslende ind, så vi kan møde den lille ny og høre om, hvordan det hele går. Det er oftest der, man begynder at tænke på, hvordan fremtiden skal se ud,« fortæller Heidi Rubæk. 

Derefter er det vigtigt så småt at undersøge, om den plan, som man lagde op til barselsorloven, stadig holder, fortæller hun og uddyber:

»Vi ønsker jo også at fastholde vores medarbejdere. Derfor skal man som virksomhed også anerkende, at en barsel og et nyt liv er en lykkelig situation, også selvom det kan være en svær situation.« 

Lars Munch, bestyrelsesformand for JP-Politikens Hus, står til at få sit honorar på 2,5 millioner kroner kraftigt reduceret efter stor debat den seneste tid om de høje betalinger i bestyrelserne bag JP-Politikens Hus, der er Danmarks største mediehus.

Ifølge Finn Junge Jensen, formand for Politiken Fonden, som er en af ejerfondene bag JP-Politikens Hus, står Lars Munch til at få nedsat sit årlige honorar til omkring det samme som hans forgænger Peter Bartram, der fik 950.000 kroner

Det er ellers blot godt to uger siden, at Lars Munch blev udpeget som formand for bestyrelsen for virksomheden. Her kom det frem, at det årlige honorar ville blive 2,5 millioner kroner mod de 950.000 kroner, som hans forgænger Peter Bartram, den tidligere forsvarschef, fik.

79-årige Finn Junge Jensen blev i den forbindelse indsat som formand for ejerfonden Politikens Fonden og var derfor med til at fastsætte det store honorar, som næsten ingen andre bestyrelsesformænd i Danmark får.

Munch kom tilbage til mediehuset på et tidspunkt, hvor JP-Politiken var plaget af økonomiske udfordringer, og hvor blandt andet Jyllands-Posten har været gennem fyringsrunder. Samtidig blev Peter Bartram fyret fra sin post som formand. I stedet blev Lars Munch, der hidtil var formand for Politiken Fonden, sat ind til at lede driftsbestyrelsen.

»Vi stod i en ekstraordinær kritisk situation efter Peter Bartrams afgang. Derfor bad vi Lars Munch om at smide alt, hvad han havde i hænderne, og lave en intensiv arbejdsindsats i en periode. Det er han i fuld gang med, og honoraret har modsvaret det,« siger Finn Junge Jensen.

Ekstraordinær indsats

Men de seneste uger har der været stor debat om de mange penge, som de magtfulde mænd bag mediehuset er blevet tildelt. Senest har formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, betalt en særlig bonus på 2,1 millioner kroner tilbage.

Og mandag morgen har Erhvervsstyrelsen indledt en undersøgelse af forholdene i fondene, herunder også Lars Munchs honorar.

Nu siger Finn Junge Hansen, at de 2,5 millioner kroner til Lars Munch hele tiden blot har været midlertidig, men at man bare ikke har fået det fortalt offentligt.

»Efter den ekstraordinære indsats er overstået, vil det være det almindelige honorar, som vil være på tale. Jeg tror, at det er 950.000 kroner eller lige deromkring,« siger Finn Junge Jensen.

Hvorfor meldte I ikke det ud, da Lars Munch blev formand?

»Vi var helt indstillet på, at vi stod i en krise. I en sådan krise skulle vi se på, hvordan bestyrelsen skulle sammensættes sammen med flere vigtige andre opgaver, som vi står overfor. Derfor var det for os magtpåliggende at sikre Lars Munch, indtil den situation var afklaret.«

Men ville det ikke være bedre blot at informere om, at det var et midlertidigt højt honorar, da Munch blev formand?

»I bagklogskabens lys skulle vi måske have præciseret, at det var et midlertidigt honorar, som vi var nødt til at betale i en periode.«

Blandt de store virksomheder i C25-indekset er det blot de fire formænd i Mærsk, Novo Nordisk, Danske Bank og Nordea, der bliver betalt mere, end Lars Munch stod til at få. Blandt andre får formand Henrik Poulsen i Carlsberg to millioner kroner og altså en halv million kroner mindre end Munch.

Skulle have kommunikeret tydeligere

Ifølge Finn Junge Jensen vil bestyrelsen på et møde 23. maj diskutere, om Lars Munch’ honorar skal sættes ned.

»Min vurdering er, at der blot går nogle måneder, før Lars Munch-honoraret bliver sat ned. Men det er klart, at med den reaktion, som der har været på det, kan jeg sagtens se, at vi skulle have kommunikeret det meget bedre og tydeligere ud,« siger Finn Junge Jensen.

I Jyllands-Postens Fond har man haft et bonussystem, hvor formanden fik en engangsbetaling, når han gik af. Har man tilsvarende systemer hos jer?

»Nej, det kan jeg roligt sige, at vi ikke har. Og Lars Munch får heller ikke noget, når han har fødselsdag.«

Hvad synes du om, at Jørgen Ejbøl har betalt beløbet tilbage?

»Det vil jeg ikke udtale mig om, andet end jeg synes, det er vældigt fornuftigt, at Ejbøl har betalt det tilbage.«

Lars Munch selv ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en sms, at han ser frem til Erhvervsstyrelsens undersøgelse.

»Jeg finder det både naturligt og betryggende, at styrelsen beder om redegørelse,« skriver Lars Munch.

Jyllands-Postens Fond og Politiken Fonden ejer JP/Politikens Hus, der er Danmarks største private medievirksomhed. De to fonde har kontrolleret mediehuset siden fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken/Ekstra Bladet for mere end 20 år siden.

Præcisering: I en tidligere udgave fremgik det, at Lars Munchs honorar ifølge Finn Junge Jensen ville blive sat ned på bestyrelsesmødet 23. maj. Bestyrelsen skal dog først på mødet diskutere honoraret, som efterfølgende kan blive sat ned. Junge Jensen forventer, at der vil gå et par måneder.

Richard Branson står bag et pladeselskab, et rumfartsselskab og et mobilselskab.

Han er styrtende rig.

Alligevel hævder mangemilliardæren i et nyt interview til erhvervsmediet CNBC, at han finder det »ganske fornærmende«, når han bliver beskrevet og præsenteret som milliardær.

Han vil gerne undgå at blive »defineret« af sine penge, hævder han. For høj indkomst har aldrig været hans motiverende drivkraft for succes.

Branson står bag venture- og holdingselskabet Virgin Group, der ejer en lang række selskaber inden for musikproduktion, rejser og kommunikation:

Virgin Airlines, Virgin Radio, Virgin Mobile og så videre.

Men han finder det »meget trist«, når det er nogens eneste fokus i livet at tjene penge:

»Måske er det i Amerika et tegn på succes at være »milliardær«, men det irriterer mig. Jeg tror, ​​at dit omdømme er det, du skaber,« lyder det fra Branson ifølge CNBC.

I interviewet kommer han med en række råd til investorer, der ønsker at blive succesfulde.

Han fortæller, at han altid stiller sig selv to fundamentale spørgsmål, hver gang han lancerer et nyt forretningseventyr:

• Hvis jeg opretter dette, kan det så være bedre, end hvad alle andre gør?
• Kan det gøre en reel forskel i verden?

Det er vigtigt at kunne betale sine regninger hver måned – men det, der virkelig betyder noget, er, om man gør en forskel, mener han.

Bransons råd til succes

Den 73-årige milliardær, som primært bor på sit luksuriøse resort på De Britiske Jomfruøer, kommer med et par gode råd yderligere til, hvordan man bliver succesfuld: 

Opsøg muligheder, du finder interessante og spændende. Det er en opskrift på større lykke, og du er mere tilbøjelig til at få succes, end hvis du kun tænker på bundlinjen, siger han:

»Vi har kun ét liv. Vi bruger meget tid på arbejdet, og det ville være trist, hvis vi kun gør det for vores lønsedler.«

Richard Branson har siden 1970erne arbejdet med sit brand, Virgin Group, som udsprang af pladeselskabet Virgin.

I dag står han i spidsen for flere end 400 selskaber verden over.

Sidste år måtte et af hans rumfartsselskaber dog dreje nøglen om.

Det drejer sig om satellitselskabet Virgin Orbit, der efter en række fejlslagne opsendelser og forsøg blev erklæret konkurs.

Han har også tidligere oplyst, at han under coronapandemien tabte cirka 11 milliarder danske kroner.

»Der var en tid, hvor jeg troede, at jeg ville miste alt,« sagde han i maj sidste år.

De omstridte millioner til bestyrelsesformanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, bliver nu genstand for en undersøgelse i Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen, der er den overordnede kontrolinstans af fonde, har stillet Jyllands-Postens Fond en række spørgsmål, efter at det i sidste uge kom frem i Politiken, at fonden havde bevilget fondsformand Jørgen Ejbøl en bonus på 2,1 millioner kroner. Det er et vederlag, som Ejbøl siden har valgt at betale tilbage.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor bestyrelsen besluttede at udbetale den pågældende bonus, og hvilket beslutningsgrundlag bestyrelsens beslutning var baseret på,« hedder det i et brev fra styrelsen til fonden.

Berlingske har fået aktindsigt i brevet, hvor det indtil nu kun er muligt at få indblik i spørgsmålene fra styrelsen og ikke de svar, som Jyllands-Postens Fond har givet.

Politiken skrev onsdag, at Jørgen Ejbøl modtog 2,1 millioner kroner, da han fyldte 75 år, fordi der er tradition for en sådan belønning, når fondens formand går på pension. Men Ejbøl stod til at få pengebeløbet, selvom han ikke var gået på pension.

Egentlig var han faldet for aldersgrænsen, men den grænse blev suspenderet i februar, så Ejbøl kunne fortsætte på posten.

Krav om bestyrelsesreferater

Fonden bliver af Erhvervsstyrelsen også bedt om at redegøre for, hvor meget arbejdstid fondens bestyrelse har brugt, og hvilke aktiviteter der har været i 2023. Samtidig skal fonden oplyse, hvordan spørgsmålet om vederlaget til formanden er blevet behandlet i bestyrelsen.

»Bestyrelsen bedes derudover indsende bestyrelsesprotokoller for det eller de bestyrelsesmøder, hvor fondsbestyrelsen har behandlet spørgsmålet om vederlæggelsen af fondsbestyrelsen,« fremgår det.

Debatten om Jørgen Ejbøls bonus kommer efter en periode, som mest af alt kan betegnes som ledelsesmæssigt kaos hos JP/Politikens Hus.

Sidste år blev Jyllands-Posten chefredaktør Jacob Nybroe fyret, og der er gennemført to fyringsrunder på grund af dårlig økonomi.

Ejbøl sagde efterfølgende til Politiken, at der var begået betydelige fejl på Jyllands-Posten, og at det ikke alene var Nybroes skyld. Han lagde en stor del af ansvaret på direktionen og den driftsbestyrelse, som er placeret mellem de to ejerfonde og den daglige ledelse.

I marts blev formanden for driftsbestyrelsen, den tidligere forsvarschef Peter Bartram, fyret på grund af »uenighed om virksomhedens strategi«. I stedet vendte den tidligere formand og mangeårige direktør for JP/Politikens Hus tilbage.

Suspenderede aldersgrænse

Lars Munch, der indtil nu har været formand for Politiken-Fonden, bliver af mange set som den stærke mand i JP/Politikens Hus sammen med Ejbøl. Kilder har tidligere sagt til Berlingske, at manøvren med at sende Munch tilbage og lade Ejbøl fortsætte ud over aldersgrænsen reelt betyder, at de to nu har sat sig tungt på magten i koncernen.

Erhvervsstyrelsen kigger også på bestyrelsesformand Lars Munchs honorar. Det er fremover sat til at være på 2,5 millioner kroner Til sammenligning fik den tidligere formand Peter Bartram 950.000 kroner i årlig gage.

Erhvervsmanden Michael Holm blev fjernet fra sin post som næstformand i Jyllands-Postens Fond, kort efter at Peter Bartram var blevet afskediget.

Også det har Erhvervsstyrelsen spurgt ind til.

»Bestyrelsen bedes redegøre for, om bestyrelsen har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem, før den pågældendes udpegningsperiode udløb,« fremgår det.

Ifølge brevet kan alene Erhvervsstyrelsen afsætte et bestyrelsesmedlem på den måde.

Jyllands-Postens Fond er den ene af to ejerfonde bag JP/Politikens Hus, der er Danmarks største private medievirksomhed. Den anden er Politiken-Fonden. De to fonde har kontrolleret mediehuset siden fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken/Ekstra Bladet for mere end 20 år siden.

Jørgen Ejbøl oplyser, at Jyllands Postens Fond vil svare Erhvervsstyrelsen i denne uge, men at han i øvrigt ikke har yderligere kommentarer.

Det er et dystert scenario, tre af verdens rigeste private fonde tegner i den pressemeddelelse, de har sendt ud til redaktioner verden over. 

For selvom ny teknologi, videnskabelige gennembrud og øget globalt samarbejde har haft succes med at bekæmpe alvorlige sygdomme og løse sundhedsproblemer, så kæmper verdens mest udsatte befolkninger for at fastholde fremskridtene. 

Gældskrisen får regeringer til at skære ned på bevillinger til sundhedsprogrammer, mens klimaforandringer og konflikter sætter en stopper for fremskridt. 

Det vil Novo Nordisk Fonden, Bill & Melinda Gates Foundation og den britiske fond Wellcome lave om på. 

Mandag ved frokosttid kommer Microsoft-stifter Bill Gates til Helsingør for sammen med kolleger fra de to andre fonde at præsentere et nyt, historisk partnerskab om at støtte kritisk videnskabelig forskning og udvikling i global sundhed. 

Præsentationen finder sted i forbindelse med Novo Nordisk Fondens »Global Science Summit« i den nordsjællandske havneby.

De tre fonde donerer i første omgang hver 100 millioner dollar til samarbejdet, som indtil videre vil løbe i tre år. Det svarer til i alt godt to milliarder kroner.

Filantropi er vigtigt, men …

Derudover vil de tre fonde – i erkendelse af, at filantropi er vigtigt, men ikke kan stå alene – undersøge mulighederne for at udvide partnerskabet til at omfatte såvel private som offentlige partnere, herunder også andre filantropiske partnere.

Samarbejdet skal til en start fokusere på klimakrisens konsekvenser for sundhed, infektionssygdomme og antibiotikaresistens og på at forstå samspillet mellem ernæring, en række sygdomme og udvikling.

»Ved at samle den store erfaring og unikke ekspertise, som hver af de tre organisationer har, kan vi skabe fremskridt, som ellers ikke ville være mulige,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.

Han er især optaget af muligheden for at få nedbrudt nogle af de grænser, der i dag eksisterer inden for forskningen i nogle af de sygdomme, som mennesker i lav- og mellemindkomstlande kæmper med. 

Det gælder ikke mindst sygdomme, som Novo Nordisk Fonden i forvejen har fokus på i sine forskningsuddelinger i Danmark, nemlig kardiometaboliske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme og infektionssygdomme.

Løsninger opstår der, hvor problemerne er

Catherine Kyobuntungi, direktør for den førende afrikanske forskningsinstitution, The African Population and Health Research Center, APHRC, er også med til præsentationen.

APHRC, der har hovedkontor i Nairobi i Kenya og en afdeling i Senegal, har mere end 100 forskningsprojekter i gang inden for sundhed og udvikling, i øjeblikket. 

Hun glæder sig over, at en del af de to milliarder kroner vil gå til direkte støtte til forskere i lav- og mellemindkomstlandene. 

»De mest effektive løsninger på presserende udfordringer opstår ofte i de lokale fællesskaber, de påvirker,« udtaler Catherine Kyobuntungi i pressemeddelelsen.

Mens Novo Nordisk Fonden og den britiske fond Wellcome først og fremmest har fokus på sundhedsforskning, har Bill & Melinda Gates Foundation også stor fokus på, at der kommer handling ud af de mange penge.

Derfor håber Gates Foundations direktør, Mark Suzman, at andre også vil deltage i samarbejdet. 

»Vi er på nippet til så mange videnskabelige gennembrud inden for landbrug, sundhed og ernæring, og med den rigtige støtte vil disse opfindelser redde og forbedre liv verden rundt,« siger Mark Suzman i pressemeddelelsen. 

»Alle sektorer har en kritisk rolle at spille, og vi håber, at samarbejdet vil åbne døre for andre med midler og partnere, som vil bidrage til at opskalere eksisterende innovationer og til at udvikle fremtidens løsninger,« tilføjer han.

I forbindelse med den årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway har tusindvis af aktionærer denne weekend samlet sig i Nebraska, hvor den afholdes. 

Bag konglomeratet står 93-årige Warren Buffett, der er administrerende direktør i Berkshire Hathaway og ofte bliver kaldt »verdens bedste investor« og »oraklet fra Omaha«.

På dette års generalforsamling har det især vakt opmærksomhed, at han har afsløret, at han endnu engang har solgt ud af virksomhedens Apple-aktier. 

Det skriver flere internationale medier, herunder Financial Times og CNBC.

Indtjeningsrapporten fra første kvartal hos Berkshire Hathaway viser således, at virksomheden nu har 790 millioner aktier i Apple til en værdi af 135 milliarder dollar. Det er et fald på 13 procent.

Apple udgør fortsat langt størstedelen af porteføljen 

Da Buffett besvarede aktionærspørgsmål på generalforsamlingen, pegede han på, at salget sker af skattemæssige årsager efter betydelige gevinster på aktien. 

På trods af salget udgør Apple-aktierne dog fortsat størstedelen af aktieporteføljen hos selskabet. Det er ellers andet kvartal i streg, Warren Buffett skærer ned i Apple-aktierne. 

Det var de to investeringsforvaltere hos Warren Buffett Todd Combs og Ted Weschler, der fik ham overbevist om at købe stort ind af aktier i Apple. 

I den forbindelse kaldte Warren Buffett ifølge CNBC Apple for sin »næstvigtigste forretning« kun overgået af virksomhedens forsikringsselskaber. 

Da Novo Nordisk lancerede vægttabsmidlet Wegovy, havde ingen forventet den succes, som vidundermidlet skulle få. 

Og næsten, som man ikke kunne tro, at det ville blive større, fortsætter triumfen for den danske virksomhed. 

Antallet af brugere af vægttabsmidlet er femdoblet i USA i årets første tre måneder, hvilket svarer til 25.000 nye brugere af Wegovy om ugen. 

Det skriver BBC. 

Den markante stigning afspejler den brændende efterspørgsel, som Wegovy og søstermedicinen Ozempic har fået, efter medicinen revolutionerede vægttabs- og diabetesmarkedet. 

USA repræsenterer langt det største marked for virksomheden, da omkring 40 procent af den voksne befolkning er overvægtige, hvor mere end ti procent skønnes at have diabetes.

Men lægemiddelgiganten er kommet under et prispres, der har smittet af på regnskabet.

Novo Nordisk har det seneste kvartal oplevet prisfald i USA på grund af øget konkurrence, men også fordi selskabet i stigende grad begynder at levere medicinen til sygekasser, der dækker mindre bemidlede patienter og derfor kræver større prisnedslag.

Samtidig har Novo Nordisks evne til at producere nok medicin også haft indflydelse. Det har simpelthen været svært at følge med den øgede efterspørgsel. 

Et skuffende salg

Dykker vi ned i regnskabet, var Novo Nordisks salg i årets første tre måneder vokset mindre, end man umiddelbart skulle tro.

Ifølge Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, betyder det, at væksten i Novo Nordisks salg kommer til at ligge omkring 20 procent – og ikke, som det umiddelbart fremgår af regnskabet, 24 procent.

Derudover skuffede salget af det populære vidundermiddel i forhold til, hvad aktieanalytikerne havde forventet. Novo Nordisk fordoblede salget af Wegovy til 9,3 milliarder kroner, men analytikerne havde regnet med et salg på omkring én milliard kroner mere.

Omvendt mener Karsten Munk Knudsen ikke, at der er grund til bekymring for væksten i Novo Nordisk eller salget af Wegovy.

Han siger til Berlingske torsdag, at de er tilfreds med en vækst på omkring 20 procent – særligt, når man korrigerer for valutakurser samt kigger ind i en fremtid med højere vækst i det kommende kvartal. 

»Og endnu vigtigere. Når jeg kigger på de underliggende markedsdynamikker, ser vi en acceleration i antallet af recepter på Ozempic i USA hen over den seneste måned til halvanden. Når vi kigger på antallet af nye recepter og det samlede antal recepter på Wegovy, så ser vi også nogle rigtig fine dynamikker. So all is good,« sagde Karsten Munk Knudsen.

Han fik støtte af medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Analytikeren sagde til nærværende avis, at investorerne ikke skal bekymre sig om, hvorvidt Novo Nordisks salgsvækst kommer til at lide skade af prispresset på Ozempic og Wegovy.

»Jeg er sikker på, at Novo Nordisk har nogle helt klare beregninger på, hvor meget de kan sænke prisen, i takt med at salgsvolumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen torsdag.

Novo Nordisk-aktien endte i et kursfald på godt 2,7 procent torsdag.

Ifølge den nye svenske bog »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« - spionerede den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, i årevis mod ledelsen i den svenske storbank Swedbank.

Det fandt blandt andet sted, mens nordiske bankchefer fra Swedbank drak prosecco til et firmaarrangement ved Comosøen i Italien, skriver den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö og hans medforfatter Lars Berge.

Det skete, mens lyssky russiske oligarker med bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte svimlende milliardbeløb gennem banken.

Alt sammen tilsyneladende med det formål at indhente kompromitterende materiale om den svenske bankledelse.

Men foruden formentlig at chokere den svenske offentlighed rejser den nye bog en række andre centrale spørgsmål – også set med danske øjne – mener Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – fik sendt endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder?

Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Derfor funderer Kalle Johannes Rose over, om der i FSB-kartotekerne kan ligge oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« har Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste spurgt i Berlingske.

Den samme bekymring har flere partier på Christiansborg, som nu vil afkræve justitsminister Peter Hummelgaard (S) svar på, om noget lignende kan være sket i Danmark.

»Jeg har høj tillid til det danske erhvervsliv, men man bør da undersøge, om lignende ting er forekommet her til lands,« siger Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance, til Berlingske.

Ingen tegn på afpresning endnu

Ifølge »Honungsfällan« er der ikke tegn på, at den russiske efterretningstjeneste brugte spionagen mod Swedbank-ledelsen til at afpresse banken eller dens nøglepersoner.

Men alene frygten for, at lignende overvågning kan have fundet sted i Danmark, får Liberal Alliance til at løfte øjenbrynene.

»Det er desværre sådan, at menneskers kujonagtige adfærd kan ende med at medføre meget store samfundsmæssige skader, hvis folk sætter deres eget ry over samfundets bedste, og det regner jeg med, at vores efterretningstjenester holder øje med og gør deres yderste for at standse,« siger Steffen Larsen.

Han har egentlig tillid til, at PET og Justitsministeriet er opmærksomme på de »samfundsvigtige institutioner«, som vi har.

For eksempel finansielle kæmper som Nordea og Danske Bank.

Men alligevel kan sagen være værd at undersøge, lyder ræsonnementet.

Samme budskab kommer fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, der ser med stor bekymring på, hvis noget lignende har fundet sted i Danmark.

»Men jeg har da også en forventning om, at vores myndigheder fuldstændig af egen drift holder øje med den her slags ting. Hvis ikke de gør det, vil jeg da være dybt skuffet,« siger retsordføreren, som nu også vil rette henvendelse til justitsministeren.

Omvendt mener Preben Bang Henriksen, Venstres retsordfører, ikke, at der er behov for nogen ekstraordinær undersøgelse, selvom han understreger, at der er tale om en »alvorlig historie«.

»Der er i sagens natur mange lighedspunkter til Danmark og danske bankers aktiviteter i Baltikum. Jeg går i den forbindelse ud fra, at både Danske Banks og Nordeas bestyrelser er opmærksom på påvirkningsrisikoen under tilsvarende omstændigheder,« siger han og uddyber:

»Herudover har Finanstilsynet og PET jo som bekendt et vågent øje på både de pågældende lande og givet også til personkredsen, så jeg mener ikke, at der er behov for ekstraordinære tiltag på det foreliggende grundlag.«

Sagerne ligner hinanden meget

I en eventuel undersøgelse af om det samme kan være sket i Danmark, som der er sket i Sverige, vil der være rigeligt at tage fat på.

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden.

Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål.

Og stort set altid uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder.

Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Berlingske henvendte sig torsdag til PET, som ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver efterretningstjenesten PET.

Berlingske forsøgte fredag at få justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, om sagen giver anledning til, om det skal undersøges, om bankledelserne i Nordea og Danske Bank på samme måde blev udsat for russisk FSB-spionage, da hvidvaskede pengestrømme flød gennem de to banker.

Justitsministeriet henviser fredag eftermiddag til PET, som altså torsdag ikke havde nogen kommentarer til den konkrete sag.